SocialBroen kan yde støtte i hjemmet til familier, hvor særlige behov gør sig gældende - hvor et barn eller en ung udviser tegn på mistrivsel, forældrene kan være psykisk sårbare og der kan være misbrugsproblemer i familien.
I familier med særlige behov kan SocialBroens medarbejdere yde:
- praktisk støtte omkring barnet eller en ung.
- hjælp til at skabe struktur i hverdagen.
- støtte til samarbejdet med barnets eller unges skole / institution og offentlig myndighed.
- vejledning i forældrerollen.
Der kan være tilfælde, hvor barnet har en diagnose som eksempelvis autisme eller ADHD, og udviser mistrivsel eller uhensigtsmæssig adfærd. Her støttes og vejledes forældrene i, at bruge hensigtsmæssige redskaber, metoder og strategier, samt i at skabe rammer der fremmer barnets eller unges trivsel og udvikling. På den måde vokser forældrenes værktøjskasse og muligheden for at fastholde fokus, struktur og planlægning øges, hvilket giver mere ro og forudsigelighed til både den enkelte og hele familien. Der kan være børn eller unge, der i en længere periode har haft skoleværing og der ydes støtte til både barn og forældre i processen med, at vende tilbage til skolen.
I hjemmet gives støttende samtaler med forældrene, støtte til samarbejde med skole, involverede behandlere og / eller repræsentanter for offentlig myndighed. Der arbejdes ud fra teorien om at børn gør det bedste de kan ud fra de forudsætninger de har. Fokus er på at skabe rammer og den gode tilknytning og relation imellem barn og forælder, der fremmer familiens trivsel og udvikling.
Støtteteamets medarbejdere vil dele ud af deres professionelle viden og erfaring. Vi tror på, at viden giver indsigt, der igen giver mere forståelse. Mere forståelse fører til ny konkret handling.
I støtten vil der være særligt fokus på:
• at give forældrene redskaber til at kunne forebygge og håndtere konflikter, så barn-voksen relationen udfordres mindst muligt.
• at give forældrene større forståelse for barnets eller den unges reaktionsmønster.
• at give forældrene redskaber til at styrke familiens trivsel og udvikling.
• at støtte familien ud fra den gældende handleplan.