Bostøtte §85

Sammen kan vi løfte socialområdet og psykiatrien

Bostøtte §§ 82b / 85 efter Serviceloven

Servicelovens § 82 b – en foranstaltning der kan iværksættes inden bevilling af § 85.

Servicelovens § 82 b – en foranstaltning der kan iværksættes inden bevilling af § 85. ”Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder.”

Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Støtten gives i en kortvarig periode i 3-6 mdr. Denne foranstaltning er til de personer der formodes at kan klare sig selv igen efter en kortere periode med støtte (der udarbejdes ikke VUM og handleplan).

Der støttes til eksempelvis:

  • Post
  • Samtaler
  • Støtte til møder med offentlige instanser, læge m.m.
  • Udarbejdelse af ansøgninger
  • Guidning til daglige gøremål

Serviceloven § 85:

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.”

Formålet med indsatsen er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt i dagligdagen eller i relation til omgivelserne. Den Socialpædagogiske bistand skal bidrage til, at den enkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkelte kan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner. (Børne- og Socialministeriet 11/12 2017.)

Vores mål er at forbygge indlæggelse, ved at tilbyde en fleksibel socialpædagogisk støtte, der er tilpasset den enkeltes behov og vi har mulighed for at være tilgængelige for alle ugens 7 dage. Den enkelte får tilknyttet en primær og en sekundær kontaktperson, så vedkommende altid har mulighed for at komme i kontakt med en kontaktperson ved behov i løbet af dag/aftentimerne.

Vores mål er at støtte den enkelte i at:

• Kunne mestre hverdagen.
• Øge selvstændigheden.
• Styrke de sociale relationer.
• De praktiske opgaver i hjemmet – ADL træning.
• Støtte, ledsage og motivere til håndtering af misbrugsproblematikker i samarbejde med rusmiddelcentre.
• Støtte og ledsage til psykiatrisk behandling og/eller udredning samt til møder med offentlige instanser.
• Forebygge kriminalitetstruet adfærd.
• Økonomisk vejledning og støtte til budget.
• Forstå offentlig/digital post.
• Støtte til job eller uddannelse.

Forelægger der en handleplan ud fra Servicelovens paragraf 141 udarbejdet af den kommunale sagsbehandler, arbejdes der efter denne. I den er beskrevet mål og delmål sammen med støtteniveauet og tidsramme. Der evalueres og justeres løbende.

SMART-modellen:

Specifikt: Målet er formuleret tydeligt.
Målbart: Det kan dokumenteres, at målet er nået, og ændringerne er indtrådt.
Accepteret: Alle som skal levere resultaterne, bakker op om målet.
Realistisk: Målet skal hænge sammen med virkeligheden.
Tidsafgrænset: Fremgår det klart, hvornår målet skal være nået? (emu.dk).

Vi begynder altid arbejdet med at skabe en relation til den enkelte og udarbejder delmål ud fra SMART-modellen med udgangspunkt i indsatsmålene. Kontaktpersonen vil ugentligt lave logbog, hvor der dokumenteres hvor langt den enkelte er nået med sine delmål.

Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, der er løsningsorienteret.

Vi har fokus på, at den enkelte opnår positive forandringer i tilværelsen, og dermed oplever forbedret livskvalitet. Der vil ligeledes blive lavet statusrapport efter aftale med sagsbehandler, samt inden hvert koordinerende indsatsmøde. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang der er løsningsorienteret. Vi har fokus på, at borgerne opnår positive forandringer i tilværelsen og dermed oplever forbedret livskvalitet.

VI HAR OVERENSKOMST MED

Kontakt

Olgas Alle 4
6000 Kolding

Tlf.: 76 75 60 00
kontakt@socialbroen.dk

CVR: 41 67 25 52

Kontor tider

Øvrige henvendelser
Mandag til fredag kl. 08:00 - 16:00

Sammen kan vi løfte socialområdet og psykiatrien

Følg os på

Støt landsforeningen for psykisk sundhed

Stacks Image 4_92
Top